|
AMU Hoverdal
Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
2011
Formål
AMU Hoverdals udbudspolitik har det formål at informere brugere,
samarbejdspartnere og Undervisningsministeriet om, hvilke politikker der
ligger til grund for vores udbud af uddannelser. Strukturen og
udviklingen på arbejdsmarkedet er sammen med de centrale, politiske
rammeudmeldinger, virksomhedernes efterspørgsel bestemmende for de
kurser og uddannelser, der udbydes på AMU Hoverdal.
Udbudspolitik for AMU Hoverdals erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse er resultatet af afgørelser/udmeldinger fra
Undervisningsministeriet.
Aftalemodellen er en fortsættelse af den i 2004 introducerede
aftalemodel for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE-området).
Modellen blev indført efter drøftelser med REVE og skoleforeningerne.
Aftalemodellen indebærer, at alle institutionerne tildeles et
max-budgetmål for det kommende kalenderår. Dette mål må ikke
overskrides.
Udbudspolitikken skal sikre:
- at
virksomhederne får tilført de nødvendige kompetencer, der resulterer i,
at de når deres mål på kort og på lang sigt
- at
medarbejderne er fagligt fleksible i forhold til
- at
kunne fastholde deres job, når indholdet ændres
- at
kan varetage nye jobfunktioner
- at
kunne sikre sig et nyt, helt andet arbejde
AMU Hoverdals udbud
AMU Hoverdal er organiseret regionalt og landsdækkende på områder, hvor
centret besidder faglige spidskompetencer og ekspertiser. I den
forbindelse er det vigtigt for centret at vinde forståelse for, at
produkt-, proces- og kvalifikationsudvikling ses i en sammenhæng.
AMU Hoverdals udbud består af 3 kompetenceområder, der servicerer
erhvervslivet regionalt og landsdækkende i forhold til specialerne inden
for en række brancheområder.
Her uddannes medarbejdere, ledere og selvstændige med henblik på at
udvikle deres faglige, almene og personlige kompetencer. Centret har en
meget bred virksomhedskontakt inden for kompetenceområderne.
Planlægningscyklus for udbudspolitik på EVE-området
Problemformulering
Udbudspolitikken skal medvirke til at udvikle og professionalisere
institutionens beslutningsgrundlag for dimensionering og
tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteten på EVE-området.
I takt med at der til stadighed sker ændringer, er der behov for med
større sikkerhed at kunne planlægge og dimensionere det kommende års
uddannelsesaktiviteter.
Fornyelse
Fornyelsen af udbuddet af uddannelser vil som hovedregel skulle ske som
en kontinuerlig proces, da behovene
ikke
ændrer sig grundlæggende fra år til år. Opgaven består i at sikre, at
fornyelsen kommer til at afspejle den udvikling, som AMU Hoverdal i et
strategisk perspektiv vil være bedst tjent med.
Barrierer for fornyelse
Der er som udgangspunkt mange elementer, der skal indgå i overvejelserne
ved planlægning og dimensionering af udbud. Hensynet til et godt
forretningsområde på kort sigt, hensynet til de eksisterende
lærerkræfter, hensynet til eksisterende undervisningsudstyr og de
fysiske rammer.
Ovenstående er elementer, der naturligt må indgå i udbudsgrundlaget. Men
samtidig er det elementer, som ikke alene må være styrende for
fastlæggelsen af AMU Hoverdals strategi og planer på længere sigt.
Strategiske perspektiver
Det er udbudsplanens mål at styrke og udvikle beslutningsgrundlaget på
de områder, som har et mere langsigtet og strategisk perspektiv for AMU
Hoverdal.
Planen skal medvirke til at forbedre beslutningsgrundlaget for
planlægningen for udbudet af EVE-aktivitet på kort sigt, men samtidig
opbygge en større grad af sammenhæng mellem det korte sigt og
institutionens overvejelser på længere sigt.
Udbudsplanlægning
Behovsvurdering
Behovsvurderingen er kun et blandt flere elementer, der indgår i
planlægningen. Behovsvurderingen må derfor ses i sammenhæng med en række
andre elementer, hvoraf eksempelvis kan nævnes institutionens strategi,
sammensætning af lærerstaben, undervisningsudstyr og fysiske rammer, den
praktiske tilrettelæggelse osv.
Afvejning af hensyn
På den ene side skal der planlægges ud fra et rentabilitetssynspunkt -
aktiviteterne skal hænge sammen økonomisk. På den anden side skal der
planlægges ud fra hensynet til den arbejdsmarkeds- og
uddannelsespolitiske målsætninger for EVE herunder de særlige krav, der
gælder for udbud inden for rammerne af de fælles kompetencebeskrivelser.
På
den ene side skal der tilvejebringes et beslutningsgrundlag, som
muliggør en egentlig planlægning. Det er planlægning, der muliggør den
optimale kapacitetsudnyttelse af udstyr og lærerkræfter. På den anden
side skal planlægningen være så fleksibel, at den er i stand til at
håndtere ændringer i kursusbehov, som f.eks. afmeldinger af allerede
planlagte forløb, akutte kursusbehov blandt virksomheder, medarbejdere
eller ledige.
Planlægningsforløb
Planlægningsforløbet
Planlægningsforløbet vil være en vedvarende og stadig gentaget proces.
Skabelonen for AMU Hoverdals planlægningsproces kan samles under
overskriften
- Behovsvurdering
- Strategi
- Aktivitetsplanlægning
- Gennemførelse
- Opfølgning
Den årlige planlægningsproces vil ofte tidsmæssigt følge det forløb, som
er skitseret i rækkefølgen af disse overskrifter. Men der skal til
stadighed være et samspil mellem de enkelte elementer i forløbet.
Behovsvurdering
Behovsvurderingen sker bl. a. på grundlag af evaluering og vurdering af
de realiserede aktiviteter og forholdet mellem realiserede aktiviteter
og forventede aktiviteter.
I vurderingen indgår endvidere indsamling og bearbejdning af viden om
mulige fremtidige behov, eks. gennem virksomhedskontakt.
Strategi
De strategiske overvejelser skal gå på afvejning af en række hensyn,
f.eks:
- hvor
stor AMU Hoverdal er i dag - og hvor vil vi hen?
-
hvordan afvejes rentabilitetshensynet og de arbejds- og
uddannelsespolitiske målsætninger for EVE mod hinanden?
- hvad
er Hoverdals stærke og svage sider?
- hvor
er der rammer i form af lærerkræfter, udstyr og bygninger? Og hvor
ønsker vi at ændre på disse rammer?
Aktivitetsplanlægning
I aktivitetsplanlægningen kombineres vurderingen af behov og de
strategiske overvejelser sammen med Hoverdals ressourcer i form af
medarbejdere, udstyr og fysiske rammer til en egentlig plan for årets
aktivitet.
Gennemførelse
Under gennemførelsen sker der alene en løbende tilpasning af de
planlagte aktiviteter, som aflysninger af planlagt aktivitet, nye og
akutte behov m.v. giver anledning til.
Opfølgning
I opfølgningen ligger der en indsamling af oplysninger om, og en
vurdering af, hvad der er forløbet som planlagt, og hvad der ikke er
gået som forventet. Hvad betyder det for de strategiske overvejelser og
vurderinger af de fremtidige behov? Samspillet mellem behovsvurdering,
planlægning og opfølgning er centralt for AMU Hoverdals udbudspolitik –
set i lyset af aftalemodellen.
AMU Hoverdal planlægger og gennemfører aktiviteten med stor usikkerhed.
Den omverden, der planlægges i forhold til, er under konstante
forandringer.
I de senere år har den største usikkerhed knyttet sig til de politiske
beslutninger, som har haft afgørende betydning for planlægningen. Ofte
har der været tale om beslutninger eller ændringer, som er blevet
gennemført med forholdsvis kort varsel.
Men der planlægges også til et arbejdsmarked, som i de senere år har
været præget af store forandringer.
Det betyder imidlertid ikke, at det ikke har noget formål at foretage
nogen planlægning. Men det understreger, at der altid vil være knyttet
en stor usikkerhed til en række af de forudsætninger, der lægges ind i
planlægningen.
Det er derfor en central opgave med behovsvurderingen at foretage skøn
over usikkerhed og risiko ved at basere planlægningen på en forventning
om udviklingen i efterspørgslen efter uddannelsesaktiviteten fra en
given målgruppe.
Det indebærer, at der skal ske en afvejning af usikkerheden ved at
videreføre det ”kendte” mod usikkerheden ved at bevæge sig ind i noget
”nyt”. Samtidig skal der ske en afvejning af usikkerheden på ”kort sigt”
og på ”langt sigt”.
På kort sigt er risikoen ved det kendte lille. Kunderne er kendte, og
der kan kun ske begrænsede ændringer i deres efterspørgselsmønster.
Risikoen ved det nye vil ofte være stor på kort sigt.
Omvendt kan risikoen ved det kendte blive stor på langt sigt, fordi et
opdyrket område mister sin betydning.
På trods af usikkerheden er det nødvendigt, at AMU Hoverdal satser på en
løbende fornyelse/videreudvikling af aktiviteterne.
AMU Hoverdal udbudspolitik for 2011
AMU Hoverdal har en branche-/udbudsprofil som er afhængig af aktiviteter
placeret på forholdsvis få brancher/uddannelsesområder. Fordelingen af
aktiviteten på uddannelsesområder er vist grafisk efterfølgende for de
FKB-er institutionen er godkendt til at udbyde.
Institutionen vil fortsætte med at udbygge og videreudvikle den
eksisterende udbudsflade som hidtil. Kursusaktiviteten vil fortsat bygge
på de kompetencegivende kurser, hvortil der er et myndighedskrav. Vi vil
fortsat satse på de små brancheområder med et begrænset elevgrundlag,
hvor der er behov for et landsdels- og landsdækkende udbud.
Den branche-/udbudsprofil, som har været kendetegnet for 2010,
videreføres i 2011.
Virksomhederne/kunderne er en ligeværdig blanding af små, mellemstore og
store virksomheder.
Aktiviteten bygger
for
langt størstedelen på kompetencegivende
kurser, hvortil der er et myndighedskrav. Intet tyder på, at der vil ske
forandringer i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet.
Institutionens årlige gennemførte aktivitet svarer stort set til den
planlagte forventede efterspørgsel på EVE-området.
Der samarbejdes lokalt, regionalt og landsdækkende for alle de
aktiviteter, som Hoverdal er godkendt til at udbyde.
Statistiske oplysninger i behovsvurderingen
Aktivitetsoversigt
AMU Hoverdals aktivitet (elevtal) har gennem de seneste år været relativ
stabil. Der forventes ikke umiddelbar en øget aktivitet inden for
institutionens kompetenceområder.
Afdækning af Uddannelsesbehov
Som tidligere beskrevet gennemføres behovsvurderingen ikke som en
isoleret proces. Den er et led i en større helhed – en fortløbende
proces – hvor erfaringer løbende er opsamlet ved refleksioner på
udviklingen, der skal bidrage til at sikre behovsvurderingerne, kvalitet
samt til at overvåge uddannelses- og udviklingsindsatsen.
Individniveau
Deltagerne/kursisterne bruges som informationskilde vedr. deres
uddannelsesbehov såvel før, under og efter uddannelsesaktiviteten.
Virksomhedsniveau
Henvendelse til enkeltpersoner eller grupper af personer inden for
målgruppen ansat i en virksomhed samt virksomhedens kontaktperson indgår
tillige som et væsentligt element til afdækning af uddannelsesbehovet.
Politiske initiativer
Politiske initiativer kan påvirke behovet for uddannelse på EVE-området.
Myndighedskrav
Til udførelse af en række arbejdsfunktioner kan være betingelser, f.eks.
i form af kendskab til en bestemt viden og visse færdigheder, som kræves
dokumenteret gennem udstedelse af certifikat og autorisation. Dette er
tilfældet inden for en række af AMU Hoverdals kompetenceområder, men kan
ikke betragtes som noget statisk, idet krave kan undergå forandringer og
nye kan komme til. Således kan der opstå uddannelsesbehov, der skal
indgå i behovsvurderingen.
Udbud af AMU-uddannelser på EVE-området 2011
Det forventede uddannelsesbehov/efterspørgsel efter
arbejdsmarkedsuddannelser i det definerede udbudsområde er for 2011 på
EVE-området opgjort til 61 årselever.
|
FKB |
OMRÅDE |
ÅRSELEVER |
|
2686 |
Forsynings- og distributionssektorerne |
19 |
|
2708 |
Klimateknisk område |
10 |
|
2602 |
Anvendelse af entreprenørmateriel |
10 |
|
2732+2733 |
Mobilkran og Lastbilkran |
6 |
|
2691 |
Servicering af varme og sanitet |
13 |
|
2709 |
Varmeteknisk område |
3 |
|
|
Aktivitet på EVE-rammen i alt |
61 |
Skolesamarbejde
Skolen er en del af VEU-center Midt/Vest.
Der er indgået samarbejdsaftale med regionale og lokale skolesamarbejder
om de AMU kompetencebeskrivelser, hvor de ikke selv kan gennemføre alle
mål og hvor spydspidskompetencerne er placeret på Hoverdal.
Geografisk opland
Udbuddet på EVE-området er uddannelsestilbud til små brancheområder med
et meget lille elevgrundlag, og udbydes derfor som landsdels- og
landsdækkende udbud. For nogle uddannelser gælder, at de kun gennemføres
af AMU Hoverdal.
Centralt finansieret
Der er således forventet og planlagt en aktivitet, der er på niveau med
den forventede aktivitet finansieret af EVE-rammen i 2011.
I aktivitetsbudgettet for 2011 vil der ikke være indlagt forventninger
om en stigende andel EVE finansieret aktivitet.
Institutionen vil nøje følge udviklingen på EVE-området. I tilknytning
til denne opfølgning på aktivitetsudviklingen - fordelt på de fælles
kompetenceplaner - vil institutionen nøje følge udviklingen og vurdere
aktivitetens sammensætning og forventede udvikling i relation til
indkomne behovsudmeldinger. Der vil normalt være behov for få ændringer
indenfor de eksisterende rammer af den fastlagte
aktivitets-/budgetrammer.
Prioritering
Hvis der skulle opstå en bevillingsmæssig prioriteringssituation vil
retningslinjerne for prioriteringen af aktiviteterne være:
Prioritering af de uddannelsesområder, hvor der er et myndighedskrav.
Behovet inden for de landsdels-/landsdækkende aktiviteter hvor
institutionen er ene udbyder af uddannelserne.
Udliciteringspolitik for 2011
De uddannelsesopgaver optaget i fælles kompetencebeskrivelser, som AMU
Hoverdal udbyder, er nicheområder dækkende små brancheområder, hvor der
er et forholdsvist lille elevgrundlag.
Der er foretaget en gennemgang af, hvilke af de uddannelsesopgaver,
institutionen forventer at gennemføre i 2011, der er egnet til
udlicitering. Gennemgangen har vist, at de uddannelsesopgaver som
institutionen udbyder, kræver meget store udgifter til
undervisningsudstyr. Hertil kommer, som tidligere beskrevet, det
forholdsvist lille elevgrundlag.
Ingen af institutionens uddannelsesopgaver vil som helhed være egnet til
udlicitering, når der ses på:
-
omfanget af de enkelte uddannelsesaktiviteter
- den
økonomiske risiko i forbindelse med udbud
-
omkostningerne i forbindelse med drift og vedligeholdelse af
undervisningsudstyret
-
målgruppens størrelse set på landsplan
Private underleverandør
Institutionen vil i 2011 fortsætte med at inddrage private på ad-hoc
basis som under-leverandører på delmål i institutionens uddannelses og
udviklingsopgaver optaget i fælles kompetencebeskrivelser.
Hoverdal, februar 2011
John Johansson
Forstander
|