|
Vedtægter
for
AMU Hoverdal
Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål
§ 1
AMU Hoverdal er en selvejende institution med hjemsted i
Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland, og omfattet af lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionens CVR-nummer
er 19 55 02 49.
Stk.
2. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og
kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre
ansatte ved institutionen.
§ 2.
Institutionen er oprettet i årsskiftet 1944/1945 som Statens
beskæftigelseslejr Hoverdal. Navnet er ændret i 1960 til Statens
specialarbejderskole Hoverdal, i 1976 til Statens kursusskole Hoverdal
og senest i 2005 til AMU Hoverdal.
I 1995
overgik institutionen fra at være statsinstitution til selvejende
institution.
§ 3
Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde
erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og
undervisning. Institutionens primære formål er at udbyde
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).
Stk.
2. Institutionen kan i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt
til at udbyde, jf. stk. 1, gennemføre indtægtsdækket virksomhed i
overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler
herom, som fastsættes af undervisningsministeren.
Stk.
3. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1,
udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundede
foranstaltninger.
Stk.
4. Institutionens formål er endvidere at drive kostafdelingsvirksomhed
(skolehjem) omfattet af §18, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning
§ 4.
Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer med stemmeret.
Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret. Medlemmerne med
stemmeret skal være myndige.
Stk. 2.
Bestyrelsen sammensættes således:
1)
9
udefrakommende medlemmer:
1 medlem, der udpeges af
kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern kommune
2 medlemmer, der udpeges af Dansk
Industri
2 medlemmer, der udpeges af Dansk
Byggeri
2 medlemmer, der udpeges af 3F
1 medlem, der udpeges af Dansk Metal
1 medlem, der udpeges af Dansk
funktionærforbund
2)
1
medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af
elevrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen. Elevrådet
tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem som er fyldt 18
år, der har stemmeret.
3)
1
medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og
blandt institutionens medarbejdere. Medarbejderne tager ved
udpegningen stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.
Stk.
3. Bestyrelsen bør så vidt muligt have afbalanceret sammensætning af
kvinder og mænd.
Stk. 4.
Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke efter
stk. 2, nr. 1 udpeges som udefra kommende medlemmer af bestyrelsen.
Tilsvarende gælder ansatte i ledende stillinger eller ansatte i øvrigt i
administrationen ved andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk.
5. Institutionens leder, jf. § 15, der er bestyrelsens sekretær,
deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
§ 5.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme
institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i
uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.
Stk.
2. De udefra kommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og
skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring,
ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og
regnskaber samt uddannelsesaktivitet.
§ 6.
Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj
efter valg til kommunalbestyrelsen har været afholdt.
Stk.
2. Genudpegning kan finde sted.
Stk.
3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være
medlem, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen øjeblikkeligt. Den
udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den
resterende del af funktionsperioden.
Stk.
4. Hvis en medarbejder eller en deltager i uddannelse ved institutionen
ikke længere opfylder betingelserne for at blive udpeget som medlem af
bestyrelsen, ophører medlemskabet øjeblikkeligt. Den
udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den
resterende del af funktionsperioden.
Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar
§ 7.
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastlægger, efter indstilling fra lederen institutionens
målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteterne på
kort og på langt sigt, det årlige program for institutionens virksomhed
samt godkender budget og regnskab.
Stk. 3. Bestyrelsen skal arbejde for,
at institutionen optager undervisnings-, rådgivnings- og øvrige
serviceaktiviteter, der muliggør, at behovet for erhvervsrettet grund-,
og videreuddannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder tilgodeses i
videst muligt omfang. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen
beslutning om institutionens udbud af kompetencegivende uddannelse samt
om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket
virksomhed og anden, aktivitet, jf. §3.
§ 8.
Bestyrelsen er overfor undervisningsministeren ansvarlig for
institutionens drift, herunder forvaltning af de statslige tilskud.
Stk. 2. Bestyrelsen hæfter ikke
personligt for institutionens økonomiske forpligtigelser. For
bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.
§ 9.
Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst
mulig gavn for institutionens formål. Inden for dette formål og under de
vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne,
disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og
øvrige indtægter under ét.
Stk. 2. Institutionens midler
anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter
bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 3. Alle værdipapirer tilhørende
institutionen skal være noteret i institutionens navn.
§ 10.
Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder. Institutionens
øvrige personale ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling
fra lederen, jf. dog § 14, stk. 3.
Stk. 2. Bestyrelsen skal følge de af
finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for det personale, der er
ansat ved institutionen.
§ 11.
Bestyrelsen antager institutionens revisor og foretager revisorskift
under iagttagelse af institutionslovens § 26, stk. 3, 2. pkt., og § 27 i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 2. Bestyrelsen underretter
undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor
og om skift af intern revisor.
Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde
§ 12.
Bestyrelsen vælger blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2,
nr. 1, sin formand og næstformand.
Stk. 2. Formanden, og i dennes fravær
næstformanden, indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes
mindst 4 møder årligt. Møde skal afholdes, når mindst 2
bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.
Stk. 3. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede
medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed, jf.
dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens - og i dennes
fravær næstformandens - stemme afgørende.
Stk. 4. Til beslutning om ændring af
vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, om
sammenlægning eller spaltning samt om institutionens nedlæggelse kræves,
at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer
herfor.
Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger
optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har
ret til at få sin mening ført til referat.
§ 13.
Der kan ydes bestyrelsens medlemmer et særskilt vederlag efter de af
Undervisningsministeriet fastsatte regler.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmernes
rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet, afholdes af
institutionen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved
tjenesterejser i staten.
§ 14.
Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instruks for sit virke.
Forretningsorden og instruksen skal som minimum fastlægge:
1) Retningslinjer
for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side
institutionens leder, herunder med angivelse af mulighederne for
delegering.
2) Procedure for
stillingtagen til institutionens administration, herunder
regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og
budgettering, samt institutionens løn- og personalepolitik.
3) Procedure for
fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af
bestyrelsens opgaver samt for bestyrelsens drøftelser om bestyrelsens
kompetenceprofil.
4) Procedure for
opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om
institutionens uddannelsesresultater, budgetter, rapporter om
institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold,
pengestrømme m.v.
5) Procedure for
indhold af revisionsprotokol m.v.
6) Procedure for
gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og
herunder vurdering af budgetter og afvigelse herfra.
7) Procedure for
fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.
Stk.
2. Hvis bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg skal rammerne for
dets nedsættelse, sammensætning og funktion fastlægges i
forretningsordenen. Forretningsudvalget kan ikke tillægges
beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører under bestyrelsens
kompetence.
Stk.
3. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til i et nærmere fastlagt omfang og
under bestyrelsens ansvar at udøve beføjelser, der er tillagt
bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter og lignende
for bestyrelsen.
Kapitel 5: Institutionens daglige
ledelse
§
15.
Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er
ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen.
Stk.
2. Lederen skal efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til
bestyrelsen afgive en skriftlig beretning om institutionens virksomhed i
det forløbne år, forslag om det kommende års budget og planlægning af
institutionens uddannelser og tilknyttede aktiviteter.
Kapitel 6: Tegningsret
§ 16.
Institutionen tegnes enten af bestyrelsens formand og institutionens
leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens
næstformand.
Kapitel 7: Regnskab og revision
§ 17.
Institutionens regnskabsår er finansåret.
Stk.
2. Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til §
2, stk 1, i lov om revision af statens regnskaber m.m.
Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte
interne revisor.
Stk.
3. Ved regnskabsåret afslutning udarbejder institutionen i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren en
årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er
fastsat af undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af
bestyrelsen.
Stk.
4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af
institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal
bestyrelsesmedlemmer afgive en erklæring på tro og love om, at de
opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk.
7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Kapitel 8: Formue og nedlæggelse
§ 18.
Tilbagekaldes undervisningsministerens godkendelse af den selvejende
institution efter institutionslovens § 2, skal der ske en opløsning af
institutionen.
Stk. 2. Beslutning om
nedlæggelse af institutionen i andre tilfælde end angivet i
stk. 1 kan kun træffes af et flertal, der
omfatter mindst 2/3 af samtlige medlemmer af bestyrelsen, og skal
godkendes af Undervisningsministeriet, jf. § 2, stk. 3, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelser.
Stk. 3. Ved institutionens
nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3
medlemmer, der udpeges af bestyrelsen. Institutionens bestyrelse
fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat.
§ 19.
Der er foretaget en
opgørelse af netto formuen for AMU Hoverdal den 31. december 1993, der
udgjorde i alt 0,00 kr.
Stk. 2. Der foretages løbende en
særskilt registrering af gaver, der gives i form af løsøre, fast ejendom
og anlægstilskud til fast ejendom. Ved løsøre forstås inventar, udstyr,
kunstgenstande og lignende.
Stk. 3. Nettoformuen opgjort på
likvidationstidspunktet, anvendes således:
1) Den nettoformue, der er opgjort
efter stk. 1, samt gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud
til fast ejendom, givet den 1. januar 1994 eller senere, anvendes til
undervisnings- og uddannelsesformål efter godkendelse af
undervisningsministeren.
2) Den resterende del af nettoformuen
anvendes herefter til undervisnings- og uddannelsesformål efter
undervisningsministerens bestemmelse.
Stk. 4. Den del af formuen, der
er skænket som gaver, opgøres til den aktuelle handelsværdi med fradrag
af værditilvækst som følge af offentligt finansierede forbedringer i
form af ombygning, tilbygning eller lignende. Er der stillet særlige
vilkår af gavegiver, skal disse så vidt muligt respekteres.
Kapitel
9: Ikrafttrædelse m.v.
§ 20.
Denne vedtægt træder i
kraft ved undervisningsministerens godkendelse, der gives med virkning
fra
Stk. 2. Vedtægten kan ikke
ændres uden undervisningsministerens godkendelse.
Stk.
3. Den siddende bestyrelse, jf. hidtil gældende vedtægter godkendt
af undervisningsministeren den 9. februar 2005, fortsætter indtil den
30. april 2010, hvor en ny bestyrelse tiltræder i overensstemmelse med
denne vedtægts kapitel 2. Det medlem, der ifølge hidtil gældende vedtægt
blev udpeget af amtsrådet i Ringkøbing Amtskommune er dog udtrådt pr. 1.
januar 2007.
For tiden indtil den 30. april 2010 udpeges der dog
elev- og medarbejderrepræsentanter i overensstemmelse med denne vedtægts
§ 4, stk. 2, nr. 2 og 3. De repræsentanter for medarbejderne og
deltagerne i uddannelse af over 6. måneders varighed, der hidtil har
været tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret, fratræder bestyrelsen ved
udpegningen af elev- og medarbejderrepræsentanter i overensstemmelse med
denne vedtægts § 4, stk. 2, nr. 1 og 2. Bestyrelsen består således af 13
medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret indtil den 30.
april 2010.
Således vedtaget på bestyrelsesmødet
den 12.december 2008 i overensstemmelse med hidtil gældende vedtægts
regler om vedtægtsændringer.
|
Hans-Ole Jessen
Formand
|
Linda
Agerbo Nielsen
Næstformand
|
Erling
Madsen
|
|
Henning Kirkegaard
|
Henry
Andersen
|
Ove
Nordskov Jensen
|
|
Leif
Jørgensen
|
Ejner
Højmark
|
Erik
Tranberg
|
|
Bent
Sønderkjær Andersen
|
Kaj
Møller Jensen
|
|
Godkendt i Undervisningsministeriet den 6. april
2010
|