|
Vi er mange, der husker "Huset på
Christianshavn" og Mejer med fejekosten og den løse kugle på
trappegelænderet.
I dag stilles der langt større krav til en
ejendomsservicemedarbejder og ansvarsområdet er langt større og mere
ansvarsfuldt.
En ejendomsservicemedarbejder spiller en
central rolle i organisationen uanset om det er i en
boligforening/-selskab, en skole, et rådhus, et plejehjem, og idræts- og
svømmehaller eller en privat virksomhed.
Det forventes mange steder at vedkommende
har ansvaret for:
 |
tilsyn med
og vedligehold af bygningerne, herunder at tilstandsvurdere disse
samt budgetlægning (helt eller delvist)
|
 |
tilsyn med
og vedligehold af indendørs tekniske installationer og
hjælpemidler
|
 |
tilsyn med
håndværkere m. fl., når disse udfører opgaver for virksomheden
|
 |
at
energiforbruget minimeres
|
 |
syn af
boliger ved ind- og fraflytning
|
 |
tilfredsstillende
indeklima for både mennesker og bygninger
|
 |
varme- og
ventilationsanlæg, ofte edb-styret (CTS-anlæg)
|
 |
at
virksomhedens omgivelser passes, herunder de grønne områder,
udendørs maskinpark og parkeringspladser m. m. |
Afhængig af ansættelsesområde forventes
det endvidere at en ejendomsservicemedarbejder har kvalifikationer til at
håndtere kritiske konflikt- og voldstruende situationer på en faglig,
sikkerhedsmæssig forsvarlig og professionel måde.
Alle disse mange opgaver kræver
specialviden og den kan vi levere her på AMU Hoverdal. Som det
første Center for AMU-uddannelser til ejendomsservicemedarbejdere har vi
over 25 års uddannelseserfaringer inden for området.
BEMÆRK, at samtlige uddannelser er
meritgivende. Det vil sige, at ønsker du senere at tage en
Voksenuddannelse som Ejendomsserviceassistent kan uddannelsen afkortes
helt ned til 6 måneder. |